torsdag den 28. august 2014

At være fløjet fra reden -

Det er nu en måned siden, at jeg flyttede hjemmefra - et postnummer mod København! Jeg er flyttet til Herlev, og til trods for, at det ikke er længere end 5 km væk fra mine forældre, er jeg flyttet. Jeg bor på førstesal i en villa og har en husleje, der er til at betale. Min udlejer er en 87 årig dame, Birthe, som er godheden selv. Det er som at have fået en reserve-bedsteforældre. Så sød!

Jeg blev i sommers færdig med gymnasiet med det gennemsnit, jeg ønskede. Jeg arbejder nu i en boghandel på 25 timer +, som jeg er rigtig glad for. Jeg har været i butikken gennem mine 3 år i gymnasiet som studiejob og nu er det blevet mit "fuldtidsjob". Det er måske ikke ligefrem alles drømmejob men jeg er utrolig glad for det. Jeg elsker at arbejde med kunder og hjælpe, så det kunne ikke være meget bedre.

Dét, at være flyttet hjemmefra, er en stor omvæltning. Jeg havde ærlig talt troet at det ville være en del nemmere, ikke fordi det er linæreregression, men det er lidt svært at finde ud af. Det er svært at finde ud af hvordan man lige skal have hverdagen til at hænge sammen, hvordan man skal få nok søvn, handle, arbejde, få tid til træning, venner og familie - det hele skal gå op i højere enhed! Men efterhånden har jeg fået styr det på. Men man finder ud af hvad man skal handle og hvilke små ting, man står og mangler i hverdagen, som mor og far plejer at købe.

Jeg synes at det er kommet meget af sig selv. Jeg har ikke været meget alene, det er jeg heller ikke god til i længden. Min kæreste har været her en hel del, hvilket også har styrket vores forhold rigtig godt - så win win!